Vælg dine pauser
-alle dage, hele året
Hvornår valgte du sidst en pause til?
Ikke fordi tankerne selv stak af. Eller fordi sofaen var det eneste, du kunne overskue. Men fordi det var tid til at lade op, lægge noget fra dig eller være til stede.
Eller kender du det:
Jeg svarer lige på den sidste sms.
Tager det næste møde.
Ordner én ting mere.
Scroller lidt, mens jeg spiser.
Fortsætter, fordi jeg kan.
Indtil kroppen, hovedet eller humøret siger fra.
-
Det er der ikke et enkelt svar på. Men en del af problemet er, at vi holder færre og dårligere pauser.
Kalenderen pakkes og notifikationer kommer trimlende som sneflokke.
Vi arbejder generelt ikke med ret meget margin - selvom det er i mellemrummene, vi når at tænke os om, får øje på hinanden og får spurgt ind til det, der ikke står i dagsordenen.
Vi lever med andre ord i en fast-forward-verden, hvor det er alt for let at fare vild og glemme pauserne i farten.
Den Nationale Sundhedsprofil fra 2025, siger noget om den hverdag, vi lever i:
29,5 % af voksne i Danmark har en høj score på stressskalaen. Det er 8,7 procentpoint flere end i 2010.
52 % blandt kvinder mellem 16 og 24 år. 31,6 % blandt mænd i samme alder.
16,3 % har været meget generet af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage. 6,1 procentpoint flere end i 2010.
-
Det er der desværre heller ikke noget enkelt svar på. Pauser fikser det i hvert fald ikke alene - men de kan måske hjælpe os med at få øje på nogle af løsningerne.
PauseKUNST er sat i verden for at gøre det lettere at vælge pauserne til - og det kunne være en del af løsningen.
-
Kom som du/I er.
Vil I inspireres, er Pausebanko et skønt sted at begynde.
Vil I arbejde med mulighederne, er workshoppen Kollegakvarteret ligefor.
Vil I forstærke udviklingen, skræddersyr vi et forløb, der passer til jer.
Har du lyst til at prøve yoga, sammen med andre eller alene, så finder vi tid til det.
Kalder pausen lige nu, så åbn en af dørene. Start småt - vælge en pause til i dag.
Den ro, du møder op med, kan andre mærke
Vi ved det godt. Vi har brug for pauser. Alligevel spænder systemer, strukturer, kulturer og vaner - igen og igen - ben for pauserne. Men selv om meget er ude af vores hænder, kan små pauser faktisk gøre en stor forskel.
Men det er ikke alle pauser, der er lige gode i alle situationer, og det er en kunst at vide, hvilken pause, der er den mest hensigtsmæssige lige der, hvor vi er.
PauseKUNST
Fordi ingen skal hælde af en tom kop
-
Pauser er forskellige.
En pause kan vare få sekunder eller et helt år. Den kan være helt stille eller for fuld styrke. Den kan være solo eller sammen med andre.
Ordet kommer via latin pausa fra oldgræsk pauein, at standse.
Forudsætningen for en pause er, at du giver slip på noget andet. Bare et øjeblik. Det gør pausebegrebet meget bredt.
Her er derfor tre pejlemærker og spørgsmål, der gør det muligt at tale lidt mere præcist om noget, vi ofte taler upræcist om:
Har du selv valgt at give pausen plads?
Oplever du mere ro eller energi bagefter?
Er pausen god for dig, også på den lange bane?
-
PauseKUNST er fem døre ind til pauser, der styrker dig:
Kontakt - Pauser, der åbner for noget i dig og andre
Udeliv - Pauser, der åbner for det store fællesskab i naturen
Nysgerrighed - Pauser, der åbner for de mange muligheder
Søvn - Pauser, der åbner for ro og restitution
Tempo - Pauser, der åbner for balancen mellem langsomt og hurtigt
PauseKUNST er en enkel måde, at gøre noget meget vigtigt meget konkret. Noget vi ofte ellers taler meget forskelligt om.
Målet er, at vi alle meget lettere kan vælge de pauser til, som vi har brug for.
-
Pauser fikser faktisk ikke ret meget. Og slet ikke for mange opgaver til for få hænder, eller et dårligt arbejdsmiljø. Sorg, der omslutter eller sygdom, der tager plads.
Pausekunst er også at kende forskel. Har jeg brug for en pause, eller har jeg brug for hjælp, en grænse, en prioritering eller en større forandring?
Nogle gange giver pausen kræfter til at fortsætte. Andre gange giver den plads til at opdage, at noget må ændres.